Apskritys i Litauen

Apskritys (litauisk: apskritis (ental), apskritys (flertal) ) var den øverste forvaltningsenhed i Litauen. Litauen var opdelt i 10 apskritys, der er alle var opkaldt efter hovedbyen. Apskritys var opdelt i i alt 60 kommuner (litauisk: savivaldybė (ental), savivaldybės (flertal) ): 9 bykommuner, 43 distriktskommuner og 8 kommuner. Hver savivaldybė er inddelt i bydele (litauisk: seniūnija (ental), seniūnijos (flertal) ). Opdeling blev vedtaget i 1994[1] og rettet til i 2000 med blandt andet oprettelse af 8 kommuner[2].

Apskritys administreredes af en guvernører (litauisk: apskrities viršininkas), der var udpeget af Litauens regering. Deres primære opgave var at sikre at kommunerne overholdt lovene og Litauens forfatning. Apskritys havde ikke stor indflydelse og det diskuteredes at 10 apskritys var for mange i Litauen. De mindste apskritys dækkede kun fire kommuner. Der var forslag om at erstatte apskritys med fire eller fem "landsdele", en ny administrativ enhed, som skulle baseres på de fem historiske landsdele i Litauen med hovedsæde i de fem største byer, med over 100.000 indbyggere. Ideen støttedes af den tidligere præsident Rolandas Paksas[3].

Apskritys blev endeligt afskaffet som administrativ enhed under statsforvaltningen pr. 1. juli 2010[4].

  1. ^ "Lov om apskritys i Litauen af 15. december 1994 (Lov nr. I-707)". Legal Information Center (TIC) at the Ministry of Justice of the Republic of Lithuania. (engelsk)
  2. ^ "Lov om apskritys i Litauen af 15. december 1994 med opdateringer pr. 07-18-2006 (Lov nr. I-707)". Lietuvos Respublikos Seimas. (litauisk)
  3. ^ Annual Address to the Seimas of the Republic of Lithuania by the President of the Republik of Lithuania (2001) Arkiveret 15. februar 2015 hos Wayback Machine Talen indeholder bl.a. et afsnit om oprettelse af regioner i Litauen (engelsk)
  4. ^ www.delfi.lt Om apskritys nedlæggelse. Hentet 8. april 2011, (litauisk)

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne